Sender du mig en mail med din adresse, så er den lille fyr snart på vej til dig:-)
onsdag den 30. maj 2012
Har du en lækker sund opskrift på mad til børn?
Så er denne konkurrence hos McDonalds' helt sikkert noget for dig! Men du skal skynde dig at deltage. Konkurrencen løber nemlig kun her i maj måned...
McDonalds er ved at samle lækre og sunde opskrifter sammen til en kogebog, der skal udgives i alle McDonalds restauranter omkring september måned.
I den forbindelse har du muligheden for at få udgivet lige netop din bedste, sunde opskrift i bogen. Du kan deltage i konkurrencen ved at indsende din opskrift lige her. Samtidig med at du har chancen for at få udgivet netop din opskrift, så deltager du også i konkurrencen om at vinde et gavekort på 500,- til irmatorvet.dk. Diætist Rikke Lunau Storm udvælger de 20 bedste opskrifter til kogebogen.
Savner du inspiration til lækre sunde retter for dig og dine børn, kan du også besøge sitet, der i den grad bugner med lækre opskrifter!
Her i huset er børnene rigtig glade for pandekager! Derfor er jeg også rigtig glad for denne opskrift jeg har fået af min svigermor. Min svigermor har opskriften fra hendes afdøde nabokone. Nabokonen var det meste af hendes liv bosat i Frankrig hvor hun boede blandt nonner. Det var først på hendes gamle dage hun flyttede hjem til Danmark igen.
Hendes liv gjorde hende til lidt af et livsstykke. Hun satte pris på alt fra naturen. Alt hvad de fleste af os betragter som skidt og ukrudt, så hun som nærende føde og vitaminrig kost. Opskriften her indeholder ikke "ukrudt" men min svigermor har fortalt at de engang fik pandekagerne serveret med bl.a. brændenælder i.
Opskriften kan bruges som både en madpandekage, men også som en dessert pandekage.
Til opskriften skal du bruge:
1 hvidtøl og 1 flaske vand
Melblandingen tager du lidt på slump. Den skal bestå af 1/4 speltmel, havregryn eller musli og 3/4 hvedemel (dejen skal være tynd)
4-5 æg
2 spsk olie
Skal det være dessert pandekager tilsætter du lidt vanilie
Pandekagerne steges på panden i lidt olie
mandag den 28. maj 2012
Vi har taget sommeren med indenfor!
Her i pinsen har vi haft malerpenslen fremme.
Jeg fik jo det her fine tapet lige før påsken, og har hele tiden haft en ide om at det skulle bruges i mit hjørneskab. I starten troede jeg egentlig "bare" at det skulle sættes ind på bagvæggen ved hylderne og så skulle skabet forblive hvidt og slidt.
Men jeg blev alligevel i tvivl for kunne det ikke også være meget fedt hvis skabet blev gult. Jeg tænkte rigtig længe over det, for ville skabet virke for voldsomt hvis det blev gult...
Pludselig kom jeg i tanke om at jeg stadig havde noget maling tilbage fra da jeg malede køkkenstole for snart 2 år siden, og så gjorde jeg op med mig selv, at hvis der var nok maling, så skulle skabet være gult. Det var der og vi har brugt lidt af pinsen på at forvandle hjørneskabet.
Gry og Eddie har faktisk deltaget i malerarbejdet, de synes de bare var fantastisk!
Hvis du vil se hvordan hjørneskabet så ud før, så finder du det i indlægget her. Du skal scrolle lidt ned i indlægget inden du kommer til det:-)
lørdag den 26. maj 2012
10 retrovovser
Jeg har igen haft gang i en portion gravhunde. Denne gang er det meste lavet i retrostof. Hundene var med en tur på græs igår i det gode vejr til en lille fotosession. Jeg skulle hilse og sige at de opførte sig eksemplariske hver og én! Du kan se flere billeder af hundene her.
Og så opdagede jeg tilfældigvis igår at jeg havde mange kommentarer fra jer liggende i min spambakke... Hvorfor de havner der forstår jeg ikke. Men nu har jeg udgivet dem alle - Beklager hvis du er en af dem der har lagt en kommentar der ikke har været fremme på min blog før nu:-)
tirsdag den 22. maj 2012
Nogle gange er det tidsbesparende med en opskrift
Jeg indrømmer det blankt. Jeg er ikke ret god til at bruge opskrifter og mønstre. Jeg fungerer bare bedst når jeg selv laver dem eller f.eks. hækler frihånds hækling.
Lige før Kristi Himmelfart ferien, så jeg en fin hjerte guirlande, og tænkte det var et fint lille projekt at have med i tasken rundt i de kommende feriedage. Så uden at kigge på opskriften pakkede jeg tasken med hæklegrejer og drog på diverse besøg. Jeg tænkte at det ikke kunne være så svært at regne ud hvordan man lavede det fine lille hjerte.
Men det skulle vise sig at kræve enormt mange forsøg inden jeg følte jeg fik et pænt hjerte ud af det... Havde jeg nu bare kigget på opskriften, så havde jeg jo kunne nå at hækle et hav af hjerter i ferien... Sådan blev det ikke. Jeg synes jeg er kommet frem til et rigtig fint hjerte, men det tog sin tid:-)
Jeg har sidenhen kigget opskriften igennem for at se om det var på samme måde mit hjerte kom til verden. Det er det slet ikke:-)
Har du lyst til at give dig i kast med en lignenede hjerteranke, så spar dig selv for tid, og følg den fine opskrift lige her:-)
lørdag den 19. maj 2012
Det skulle egentlig have været bambi nøgleringe
Men fordi jeg ikke lige kunne få det til at gøre som jeg gerne ville endte de små bambifigurer her i stedet for:
fredag den 18. maj 2012
Sidste lørdag
Tilbragte jeg til blogtræf i Ålborg. Lone var kvinden bag det SKØNNE arrangement. Selv samme Lone læste for noget tid siden det her indlæg på min blog, og havde derfor denne gave med til mig da vi mødtes i lørdags. Det er simpelthen så fantastisk at Lone havde mig i tankerne, da hun fandt disse to skønheder på et loppemarked.
De to tallerkener/platter er simpelthen blandt mine yndlinge i samlingen. De er så fine Lone. Tusind tak tak tak endnu engang!
Og så tilbage til det hersens fantastiske blogtræf. Det var simpelthen så HYGGELIGT, og vi blev alle forkælet maks!
Formiddagen brugte jeg på at lære lidt om at lave lækre ting i læder, og resultatet af mine "anstrengelser" kan i se her:
Det var absolut ikke sidste gang jeg har arbejdet med læder. Det må jeg simpelthen gøre igen engang ved lejlighed. I læderworkshoppen fik jeg også kendskab til den her helt fantastiske maskine, som jeg er NØD til at eje engang. Den er simpelthen kommet på min ønskeliste, for ih altså hvor var den smart.
Efter første runde workshop fik vi en lækker frokost, inden vi skulle igang med anden runde workshops. Mens vi holdte pause forsvandt min kreativitet fuldstændig. Jeg havde ellers tænkt at jeg skulle prøve at lave Zines for at udnytte muligheden for at arbejde med noget andet end jeg ellers gør mig i.
Men det følte jeg mig slet ikke kreativ nok til at give mig i kast med, så jeg valgte smykkeworkshoppen. Jeg har selv lavet smykker i omkring 10 år, så det var ikke fremmed for mig. Men igen fordi min kreativitet forsvandt, kunne jeg bare slet ikke komme igang med noget, så jeg sad egentlig mest og betragtede de andre deltageres fine resultater.
På et tidspunkt bliver jeg dog enig med mig slev om at det ikke kan passe, at jeg slet ikke skal lave noget. Så jeg griber den lette løsning, og laver et armbånd med perler på elastik til Gry... Det er jo verdens nemmeste form for armbånd, og selv med en kreativitet der forsvinder slipper man altid afsted med et hæderligt resultat på den måde. Gry blev heldigvis rigtig glad for armbåndet, og har brugt det et hav af gange i ugen efter:-)
Jeg havde ikke selv kamera med i lørdags, eller det vil sige det havde jeg. Jeg glemte bare at bruge det. Men jeg føler mig også overbevist om at i allerede har set et hav af billeder fra den dejlige dag i Ålborg på et hav af andre blogs. Hvis ikke kan i finde en deltager liste lige her hos Louise, og besøge alle de andre bloggere der var mere flittige med fotografiapparatet:-)
Vi blev i øvrigt møgforkælede med de lækreste gaver fra en masse skønne sponsorer! Det satte ligesom endnu et prik over i'et på en skøn dag.
Vi fik alle en LÆKKER goodiebag (jeg benoves stadig over den fine indhold). Derudover var der mulighed for at vinde de lækreste præmier!
Sponsorene var:
Posterland
Dalia i Aalborg
Designværkstedet Aalborg
Frøkner og Fruer
Denne lørdag skal bruges på loppejagt og i selskab med familien. Hvad skal du lave idag?
Abonner på:
Indlæg (Atom)


















